FOTOUDSTLLING: RUST OG FORFALD
Skt. Sørens Hus, som er sognehuset i Gl. Rye, slår dørene op for en fotoudstilling med billeder af Franckly Foto, hvor omdrejningspunktet er en stor kærlighed og passion for at se skønheden i rust og forfald.
Udstillingen, som arrangeres af Gl. Rye Kunst- og Kulturgruppe, kan opleves i sognehuset i november og december måned 2024.
Lørdagene d. 2/11 + 16/11 + 30/11 + 14/12 vil vi være til stede i sognehuset fra kl. 14-17.
Vi har så travlt i hverdagen. Ofte går vi bare forbi og glemmer at se og gå på opdagelse i detaljen og de nære omgivelser. Med udstillingens billeder fra både lokalområdet og rejser ud i verden ønsker Franckly Foto netop at åbne beskuerens øjne og vække nysgerrighed og undren. Man får mulighed for at se ind i tiden og det levede liv, i det slidte og forfaldne, der fortæller historier om mennesker, ting og steder.
Det handler ikke om at have det rigtige kamera eller det mest moderne udstyr men om øjeblikket, om at se det store i de små ting, pirre beskuerens fantasi og få dem til at skabe historier og helhed.
Alle er meget velkomne.
Franckly Foto er et teamwork mellem Helene og Marie Elisabeth Franck Mortensen fra “De Kreative Mellemrum”.
SE FLERE FOTOS PÅ INSTAGRAM PÅ @FRANCKLYFOTO
Alle fotos i galleriet og på vores Instagram-profil er til salg. Ring på +45 40 21 65 94 for information om priser og størrelser.